Vores autonome nervesystem er et aftryk af hele vores liv 

Det autonome nervesystemet holder os i live. Det er med til at regulere vores kropstemperatur, vores sult og det sørger for, at vi trækker vejret, det fortæller os, at vi skal være på vagt, når vi mærker, der er fare på færde. Det styrer alt det, vi bare gør uden at tænke over det. Det autonome nervesystem har to dele:

• det sympatiske, som aktiveres, når vi skal bruge energi, f.eks. til at rejse os fra sofaen, løbe en tur, arbejde eller noget andet, som kræver, at vi er i gang

• det parasympatiske, som aktiveres, når vi har brug for at falde til ro

Det autonome nervesystem regulerer vores følelser. Med et sundt nervesystem, mærker vi alle de følelser vi har i løbet af en dag - vrede, sorg, glæde, overraskelse etc. Det får os til at mærke og opleve følelsen og derefter slippe den igen, for at falde tilbage til vores udgangspunkt.

Det er nervesystemet, som sørger for at regulere os, så vi bliver bange, når vi er i fare og som igen får os til at slappen af, når faren er overstået eller som får os til at slappe af, når vi er trætte og har brug for hvile.

Det autonome nervesystem er et fleksibelt system, som kan være aktiveret mange gange på en dag. Det er et sundt tegn, når det bliver aktiveret, for derefter at falde tilbage til ro igen, når følelsen er kommet igennem systemet.

Det er en skrøne, at et sundt nervesystem hele tiden er i ro.  

Det autonome nervesystem er ikke færdigudviklet, når vi bliver født. Det bliver det først, når vi er i slutningen af tyverne. Vi fødes til at være i kontakt med andre mennesker for hvis vi ikke er i kontakt, når vi bliver født, kan vi ikke overleve. Vi er fuldstændig afhængige af, at et voksent menneske passer på os. Et nyfødt barn kan nemlig ikke regulere sit eget nervesystem. Barnet har brug for, at den voksne kan regulere sammen med barnet. Barnet ‘låner’ den voksnes nervesystem, for at kunne regulere sit eget. Det vil sige, at barnet er afhængig af, at den voksne kan regulere sammen med det og for at det kan ske, skal den voksne kunne regulere sit eget nervesystem.

Hvordan ophober stress sig i nervesystemet?

Vi har allesammen været ude for, som helt små, at vores behov ikke er blevet mødt. Det kan være, at vi har ligget for længe i barnevognen, at vi har været kolde eller sultne lidt for længe, eller at vi har haft en forælder/omsorgsgiver, som har haft svært ved at regulere deres eget nervesystem og som derfor ikke har kunne regulere med os. Som nyfødte oplever vi dette som om, vores overlevelse er truet. Det handler om ‘liv og død’ for os. Vi er derfor meget sensitive overfor, hvordan vores nærmeste omsorgsgiver er opmærksom på og tager sig af vores behov. Når vi ikke bliver mødt i vores behov, er vi nødt til at sætte vores egne behov til side, for at kunne opretholde kontakten til dem, der skal passe på os, for som nyfødte, føles det livsfarligt, at miste kontakten. Det afgørende for os er at bevare kontakten! Alt dette sker helt ubevidst og ordløst. Barnet laver ubevidst og ordløst den fortælling, at det er barnet selv og barnets behov, der er noget galt med, for at beskytte båndet til sin omsorgsgiver. Det er simpelthen for sårbart for barnet at være i den situation, at den nærmeste omsorgsgiver ikke kan tage vare på barnet. Så vil barnet hellere lægge skylden på sig selv og give slip på sine egne behov eller med andre ord - slippe sit autentiske jeg. Barnet internaliserer det, der er brug for at det skal være, for at holde kontakten med omsorgsgiveren og giver slip på at være sig selv. 

De autentiske følelser vi har haft, som ikke er blevet mødt og rummet af vores omsorgsgivere, oplever vi som noget, der er forkert i os selv - noget som er galt med os. Vi har internaliseret det og vi tror, det har noget med os selv at gøre. 

Hver gang vi befinder os i en situation, hvor vi giver udtryk for vores følelser og oplever ikke at blive mødt, ophober vi stress i vores nervesystem. Stressen sætter sig permanent i nervesystemet og har indflydelse på, hvordan vi som voksne reagerer på de input vi får fra vores omgivelser. Hvis vi ofte, i vores barndom, har oplevet ikke at blive mødt i vores behov, så har vi ophobet meget stress i nervesystem og det vil påvirke vores reaktioner i vores voksne liv. Det viser sig ved, at vi bliver trigget, når vi kommer i en situation, hvor vi bliver konfronteret med det autentiske i os, som vi som små har måtte undertrykke eller gemme væk. Det der sker er, at når vi trigges, så vækkes der en angst eller et ubehag, fordi den ophobede stress i vores nervesystem bliver aktiveret og vi reagerer fra et sted, som ikke er i balance. Vi reagerer derimod fra et sted, som er forbundet med utryghed, fordi vi i vores barndom, har tilsidesat vores egne behov, for at beholde den livsvigtige kontakt.

Hvorfor er det hjælpsomt at arbejde med nervesystemet i terapi?

Vores nervesystem er et aftryk af hele vores liv og holder alt, hvad vi har oplevet. Den kombination af ophobet stress du har, danner din helt egen og unikke profil i dit nervesystem. 

Det er godt at blive bevidst om, i hvilke situationer vi bliver trigget. Det er her vi kan have store følelser, som f. eks. vrede, angst eller ensomhed, der ikke helt passer til den situation vi er i. Det virker som om, vi overreagerer i situationen. Hvis vi er bevidste om, hvornår vi er trigget, er det her, vi kan udvikle os og lære at reagere anderledes, så vi kan være bevidste og handle, som vi ønsker - uden at ‘tabe hovedet’. Her kan vi lære, at det er noget, som sker i os selv og ikke noget, andre gør mod os.

I min praksis arbejder jeg med blik for nervesystemet. Jeg kan hjælpe dig med at identificere dine triggere og undersøge, hvordan de er opstået, og give dig værktøjer til, hvordan du kan lære at være med dine følelser og slippe dem igen.